Nye indlæg

Festdag i byrådssalen

27-02-2013 22:10
Omkring 25 borgere var onsdag aften tilskuere til byrådsmødet i Skanderborg, hvor byrådet godkendte Multisal projektet, som økonomiudvalget gjorde det d. 19/2. Ifølge borgmesteren er det det hidtil største besøg fra en skole, der ikke er truet af lukning. Der blev sagt mange pæne ord fra alle partierne. Især blev byens store engagement og villighed til at samarbejde og finde gode løsninger fremhævet. Samarbejdet med Foreningen Multisal i Voerladegård bliver af mange byrådsmedlemmer set som første forsøg på en ny model, der kan bruges i kommende projekter, hvor kommunen og lokale frivillige vil arbejde sammen. Efter mødet var der arrangeret en forfriskning til de glade Voerladegård borgere og snakken begyndte at vende sig mod den nære fremtid, hvor første opgave er at tømme den gamle gymnastiksal. Der mangler stadigt en afgørelse fra Skat om om vi kan få momsfritagelse, men der er skaffet økonomisk grundlag for at Multisalen kan bygges uanset om afgørelsen går vores vej eller ikke.
Endelig er vi klar til at gå i gang, tidsplanen kommer her på siden indenfor kort tid.
Voerladegård delegationen før mødet Projektet behandles

Kategori: Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Multisal i Voerladegård | CVR: 34008051 | Hedevej 6, 8660 Skanderborg - Danmark | multisal@multisal.dk