Første spadestik til Voers Skabende HUB
Kære Byråd, børn, forældre og samarbejdspartnere
Vi har den store glæde at invitere jer til første spadestik på Voers Skabende HUB i Voerladegård. Det markerer starten på et spændende byggeri, som skal danne ramme om læring, fællesskab og trivsel for alle generationer i Voerladegård og omegn. Samtidig bliver nuværende og kommende børn i Landsbyordningen i Voerladegård beriget med faciliteter til madkundskab, håndværk og design samt nye, spændende rammer til understøttelse af endnu mere praksisorienteret læring.
Dagen markeres sammen med Landsbyordningens børn og personale, forældre, bygherre med følge samt repræsentanter fra kommunen med borgmester Frands Fischer i spidsen. Tid og sted: Tirsdag 3. februar klokken 11:15 Landsbyordningen i Voerladegård via parkeringspladsen på Klostermøllevej i Voerladegård
Programmet byder blandt andet på:
- Velkomst og korte taler
- Første spadestik – ved Borgmester og udvalgte børn
- Let forplejning og mulighed for uformel snak i Multihallen
Vi håber, I har lyst til at være med til at markere denne vigtige milepæl og fejre begyndelsen på et nyt kapitel for Landsbyordningen og lokalsamfundet.
Vi glæder os til at se jer!
Venlig hilsen Multisal i Voerladegård v/Jesper Torp Landsbyordningen i Voerladegård v/Merete Kristensen
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg